Hjemme i Iran...

Efter en laengere bustur - hvor bussen selvfoelgelig broed sammen undervejs, men maendene hurtigt med engageret og effektivt samarbejde fik den fikset igen - har jeg krydset graensen til Iran og befinder mig nu i Zahedan. Jeg har altid troet at det var lidt af en smugler by, men her er nydeligt, og i forhold til Pakistan er det aldeles uhoert hvor mange friheder kvinderne tager sig: taenk at gaa ubeskyttet og alene i det offentlige rum!! Det er befriende at vaere tilbage blandt Irans frigjorte kvinder - referencerammen har lige forskubbet sig en smule. Jeg er dog blevet behandlet rigtigt paent i Pakistan skal det lige siges - det er bare rart at 'kunne gemme sig lidt' i gadebilledet igen...

Groen pingvin i sort hejab

Jeg er trukket i et groent pakistanske pingvinkostume bestaaende af loese bukser og udover en loesthaengende lang tunika. Derudover har jeg gemt de lyse lokker bag en sort hejab pyntet med et toerklaede i groenne nyancer, saa tankerne hos de stakkels kvindehungrende maend i de kvindetomme gader ikke skal ledes paa afveje. Naar disse forholdsregler er taget er det til gengaeld ikke ubehageligt at vaere turist i det sydlige og konservative Pakistan. Jeg befinder mig i byen Quetta, og er paa vej mod den iranske graense, som jeg regner med at krydse i morgen tidlig. Foerst skal jeg dog ud at tage billeder og bruge de sidste Pakistanske penge paa popmusik og kitch!

Karimabad

Jeg har sagt farvel til Tore og rejser nu videre alene. Er taget til en lille by, Karimabad, hvor beboerne er Ismali muslimer, hvilket i praksis betyder at kvinder er mere synlige og har flere rettigheder end i resten af Pakistan, hvor de stortset ikke er at se i gadebilledet. Pakistanerne lever faktisk mere konservativt end iranerne pta. faerre regler. Det er behageligt at rejser alene blondine her, for alle er utroligt venlige og hjaelpsomme. Idag har jeg vaeret paa endnu et smukt trek; med god musik fra ipodden kom jeg hurtigt mod toppen, hvor de sneklaedte tinder desvaerre var erstattet af graa skyer. Selv i overskyet er udsigter fra Pakistans bjerge dog god, som I kan se paa billedet ;o)

Rakaposhi basecamp

Pakistans storslaaede natur tog endnu engang pusten fra mig da Tore og jeg gik op i Rakaposhi basecamp - en flad groen graesplaene beliggende i 3500 m gemt mellem stejle klipper, en kilometer lang gletcher og to af Pakistans hoejeste bjerge (Rakaposhi 7788m og Diran 7260m) tilsyneladende kun et stenkast derfra. Vi overnattede deroppe i telt sammen med en stor gruppe Pakistanske maend, der skulle spille en aesel-polo-kamp paa den fine plaene et par dage senere. Vi gik et stykke ud paa gletcheren og erfarede at hvad der paa afstand ligner let farbar is-mark i virkeligheden er en labyrint af gletcherspalter og smaa floder af smeltevand.

Nanga Parbat

8000 m hoeje bjerge rejser sig stejlt og sneklaedte over Pakistans golde klippelandskaber. Jeg er taget nordpaa i Pakistan langs "the Karakoram Highway" og er nu paa vej til en lille landsby i bjergene, Minapin, hvorfra der er smukt at vandre. Jeg rejser med Tore fra Danmark der er taget hertil med sin cykel. Vi har lige vaeret paa to dages vandretur med telt for foden af 8200 m hoeje Nanga Parbat.





Jeg startede min tur med at flyve til Delhi og rejste derfra i to dage for at komme herop i det nordlige Pakistan. Det var en god tur og jeg moedte somsaedvanlig mange venlige og hjaelpsomme mennesker der goer det let at rejse som enlig blondine. Paa vejen naaede jeg at opleve kaotiske Delhi og sove ved sikh'ernes helligste sted "the golden tempel" i Amritzar.

Nye eventyr!

13. juli -> 10. august

Tina the cat

Daniela og veninderne har faaet en charmerende, lille kattekilling - Tina hedder den - og den bliver konstant (for)kaelet og underholdt!

Vandretur ved Cinque Terre

Daniela og jeg pakkede telt, soveposer, mad og badedragter og tog paa vandretur langs et lille stykke af italiens vestkyst: naturreservatet Cinque Terre.



Udsigten var fantastisk paa hele turen...






Der var ingen teltpladser paa turen, saa vi slog meget distraet teltet op paa et smukt udsigtspunkt taet paa et badested hvor vi her poserer i vores nye natkjoler...



Mad er relativt; selv daasemad smager altid bedre naar det er blevet baaret en lang vej og spises ude!

Sweet student life in Pisa!

Det er skoent at haenge ud som studerende i Pisa, specielt naar man ingen eksaminer har. Somsaedvanligt laver vi ikke meget naar jeg besoeger Daniela, saa jeg belemrer bare hjemmesidens faa laesere med mine egne notater og billeder jeg gerne vil gemme.



Timerne i dag er floejet afsted med at laese og meditere i parken ved det skaeve taarn, der trods adskillige taabelige turisters forsoeg paa at vaelte det stadig staar!
...og saa har vi som saedvanligt set billeder af alt det der er oplevet siden sidst.

Dammit - det staar stadig!

KBH - Berlin - Pisa

Daniela har jeg ikke set i snaert et halvt aar, saa da jeg fik mulighed for at koebe nogle billige billetter til Pisa slog jeg til. Jeg lagde turen over Berlin bl.a. for at tage til live 8 koncert. Koncerten sluttede dog allerede kl 20, saa jeg naede kun at drikke en enkelt fadoel og hoere et tysk cheesy 80er band.



Jeg havde taget mit lille gule hjem med og slog det op paa "backpackers paradise" i udkanten af Berlin - der var da ogsaa meget hyggeligt.



Jeg saa ikke saa meget i Berlin udover det imponerende monument over holocaust der netop er blevet opfoert i Berlins centrum taet paa Brandenburger Tor. Lige overfor er amerikanerne selvfoelgelig ved at opfoere en ny ambassade! Resten af dagen brugte jeg paa en baenk med at faerdiggoere en fangende roman af Hermann Hesse. Ved siden af sad to maend og drak oel mens timerne gik.



Nu haenger jeg ud hos Daniela i Pisa. Her gaar tiden ogsaa hurtigt med at hoere A-ha og sladre som teenagepiger jo goer :o) Klokken er 16 og vi har kun lige vaeret ude for at faa maden serveret i studenterkantinen. Endnu engang maa jeg konstatere hvor haardt det er at vaere studerende!