andre sider af NY

Jeppe og jeg fandt ud af at vores forsikringer ikke daekker skade paafoert andre personer, saa vi er kommet af med bilen og haenger nu ud i New York.

Da vi ankom igaar var det umuligt at finde sengepladser til under 100 dollars per mand. Tilsidst fik vi en adresse paa "the very last option" i uptown Harlem. Vaerelserne blev lejet ud paa timebasis og der var spejle i loftet. Vi fik dog sovet ud og er nu i sikkerhed i et halt almindeligt "backpacker place".

Om morgenen gav receptionisten os adressen paa en "conventional church" - hvor vi var med til en overfyldt gospel-gudstjeneste hvor Gud blev takket og lovprist staaende med klapsalver og tilraab i over to timer.

Sidste arbejdsdag

Så er jeg færdig med min praktik hos "Lightning Technologies". Jeg fik en rørende afsked: alle var samlet til kage med den passende påskrift: "good luck, Stine" og jeg fik en flot gave.

I aften kommer Jeppe fra DTU kørende i en bil som vi lejer en uges tid for at se lidt af New England, Boston og NY. Først skal Jeppe dog lige finde frem til Pittsfield og overleve aftenens russer-fest!

Vietnamesisk vietnamveteran

Reality tjek!
Tilbage fra Florida tog jeg forbi vietnamesiske 'Hollywood nails' for at få ordnet de obligatoriske amerikanske kunstige negle. Her fik jeg en brat opvågning fra Floridas utopi, da jeg faldt i snak med en sydvietnamesisk vietnamveteran, der havde tilbragt 6 år i arbejdslejr efter amerikanernes tilbagetrækning i 1975. Han fortalte om forholdene i lejren, vennernes selvmord, kommunisternes hjernevask der gjorde almindelige mennesker til bødler og om hans flugt der endelig lykkedes efter 6 års overlevelse, sult og sygdom. Jordens uretfærdige fordeling af muligheder og behandling af medmennesker stod pludseligt skarpt optegnet i kontrast til Floridas overflod og kødmarkede af smart ungdom, da jeg sad overfor dette blidt smilende menneske, der var fuld af taknemmelighed over hans overlevelsesheld og nye liv i Amerika. Der var ingen bitterhed eller agressivitet i hans fortælling, kun en smule ærgrelse over at hans elskede hjemland stadig ikke har fået sin frihed, men må leve under kommunismens jerngreb, der også forhindrer ham i at besøge Vietnam 30 år efter krigens afslutning.

Florida fortsat...

Russiske Dasha er vild med mode og opmærksomhed, så vi fik en skrig-grøn velkomst foreviget på video. Og derfra fortsatte vi i to dages fest og farver.



Dagen startede stille og roligt med morgenbad og morgentanning ved poolen.



Strandene i Florida er næsten dansk standard. Vejret og vandtemperaturen er dog væsentligt bedre! Så vi nød at slappe af på stranden. Justina og jeg var rigtigt strand-smarte da vi slog herre-holdet i beachvolley :o)

Florida mini ferie

Er lige kommet hjem efter 48 timer i Florida - en lille 24 timers køretur hver vej. Justina, Ryan og jeg skiftedes til at køre og havde en fantastisk hyggelig tur. Flere billeder og historier følger...godnat!

Florida, here we come....!

Alex, Dasha og André, på billedet, har fået fingre i en timeshare i sunny Florida. Der er plads til besøg, så Justina, Ryan og jeg sætter i aften kursen mod sydsydvest og varmere himmelstrøg - en tur på 2200 km! Jeg glæder mig til at komme ud at køre igen og se det amerikanske landskab ændre sig langsomt undervejs. God weekend! :o)

Iranske studenterbevægelser har tabt pusten

Marlene Lyhne Sørensen, dansk jounalist og ven bosat i Iran, har denne uge en artikel i Universitetsavisen. Den handler om studenteroprøret i Iran der istedet blev til afmagt og skuffelser over manglende politiske reformer. Jeg har givet et par kommentarer om mine erfarringer med det manglende politiske engagement.
Artikel fra universitetsavisen

André fejres igen...

André er en af de selvstændige og hårdtarbejdende russere der tog alene til USA som tyveårig for at studere. De amerikanske universiteter sætter stor ære i at have studerende fra hele verden, men med "tuition fees" tre gange højere for udenlandske studerende end hvad deres amerikanske kammeraters forældre må spare sammen til, er det en krævende balance gang at passe både studier og tjene penge nok.



Det var et imponerende syn at se alle "graduates" i deres flotte rober og firkantede hatte. Det var dog ikke stort nok til at holde opmærksomheden hos alle...

De der ikke snakkede i telefon kunne tænke lidt over den meget amerikansk tale, holdt af "the President of University of Albany", der var fuld af "one-liners", deriblandt:
"dont confuse your life for your carrier"
"Be nice to nerds - one day you will work for one!"

Graduation ceremony

André "the Turkman"

Om aftenen samledes vi på restauranten "Astors", der ejes af André's tidligere arbejdsgiver. Han havde åbnet baren og tændt bål, så vi sad udenfor i den lune forårsnat.

Andrés surprice party

André, der danser i baggrunden, har fået nyt arbejde i NY og flytter derfor desværre snart fra stille og rolige Pittsfield til storbyens muligheder og fristelser. Det bliver en kæmpe forandring og alle russerne tilbage i Pittsfield kommer til at savne ham. Vi arrangerede en surprice party for ham og dansede hele natten.



Den sidste måned har det østeuropæiske torsdags slæng på Patricks pub vokset sig større. Vi mødes også oftere. Kommer til at savne alle meget! Ryan og Justina var også med til fest og ses her i forgrunden.

Begyndende forår

Hvor Herre må kunne holde styr på hvor i verden jeg befinder mig, for den 10. maj var årets første forårsdag - hvor må jeg have været artig!?

Jeg rullede lidt rundt i Pittsfield og tog en lur på byens store flotte kirkegård.




For vælgere af denne størrelse er der vel gode økonomiske grunde til at stemme på Bush: 3.4 kr/liter!

Mass MoCA

Massachusetts Museum of Contemporaty Arts er et spændende og eksperimenterende museum en halv times kørsel nord for Pittsfield. Justina og jeg mødtes til morgenmad på Belissimo Doche og tog bagefter på tøsetur til museet.



Museet er en blanding af små og store, interesante og mærkelige installationer. Den mest imponerende udstilling var helt sikkert Cai Guo-Qiangs eksploderende biler, der ophængt i en stor hal kommer flyvende mod tilskuerne omgivet af neon flammer.
exploding cars

Night out with true friends....

Michelle og jeg går til Yoga og kickboxing sammen og træner på samme tidspunkt efter arbejde. Så vi ser stortset hinanden hver dag er er blevet gode venner.



Fredag aften var jeg i byen med hende og kæresten Sean. Vi spiste tabas på "Rouge" et populært sted for alle Berkshires excentriske kunstnere - og dem er der mange af!



Lørdag morgen drak jeg morgenthe på Bellissimo Dolche og blev samtidig underholdt af pastor David der havde samlet en lille fanskare på cafeen. De spottede selvfølgelig med det samme den enlige studerende blondine ved nabobordet. Så jeg fik en prædiken og et telefonnummer til en fyr fra meningheden der var blevet ramt af lyn hele 2 gange og overlevet. De gav mig også en kæk lille lyserød folder som påmindelse om hvem min sande ven er. Hvordan mon de bygger deres menighedssammenhold op omkring sådan et standpunkt...!?

Frank og $tine nørder fortsat...

Frank og jeg arbejder stadig på vores flymotorsimulering. Vi er nu ved at verificere vores model ved at sammenligne beregningerne med tidligere og egne målinger på en lignende motor.



Lightning Technologies har mange forskellige tests at udføre for kunder rundt omkring i verden. Fortiden er der meget travlt, da der samtidig holdes kurser i lynbeskyttelse af fly. Her er et lille flyskrog ved at blive testet.

Stockbridge Festival Chorus

Allerede anden dag i Pittsfield tog Meg Plumer, gift med Andy Plumer: tidligere ejer af Lightning Technologies, mig med til korprøve. I 2 måneder har vi øvet på Michael Haydns Requiem, der er meget lig Mozarts Requiem, efter sigende fordi Mozart har hentet inspiration fra Michael. Dejligt musik som vi alle nød at synge og netop derfor gik koncerten godt pta. få korprøver. Selvom jeg kun har været til få af de få prøver, sang jeg alt-solo i 4 kvartetter og fik meget ros. Var selv lidt overrasket over stadig at kunne synge og læse noder efter snart 2 års pause.