Monday, March 12, 2007

Rejseartikler fra Iran og Lissabon på turengaartil.dk

Jeg er begyndt at skrive lidt for politikens nye rejsehjemmeside: turengaartil.dk

4 bud på actionferie i anderledes Iran
Skiture i puddersne, dykning i den Persiske Golf, klippeklatring og bjergbestigning. Iran byder på masser af anderledes udfordringer, når det gælder aktiv ferie. Stine Krog-Pedersen har boet i landet gennem længere tid og har afprøvet de forskellige discipliner. Her kommer hendes guide til aktive oplevelser i det fri i Iran.

Trafik og kaos i Teheran
Der er biler overalt, og hver dag kommer der flere til. De oser, dytter og kører mod ensretningerne. Teherans trafik er rent kaos. Men trafikken skaber også det liv i gaden, som gør det svært for myndighederne at kontrollere det offentlige rum, der ellers er præget af alt for mange restriktioner. Stine Krogh-Pedersen har oplevet det iranske trafikkaos på tæt hold.

Guide til Lissabon
En rejse til Lissabon er stadig som en rejse tilbage i tiden. Her kører charmerende sporvogne på smalle brostensbelagte gader, mens skopudsere pukler krumryggede på byens pladser.

Vasketøj og farverige lagner hænger og blafrer sig tørre over de smalle fortove, og gamle damer følger gadelivet fra smedejernsaltanerne på de århundreder gamle, smukt udsmykkede bygninger, der alle trænger til en kærlig hånd, men som også bidrager til den charmerende stemning af fortidens storhed, der hænger over byen.

Ingen stresser i Lissabon, og man føler sig hurtigt hjemme i byens rolige atmosfære. Allerede inden man tager herfra, længes man tilbage til de lange trættende slentreture i byens stejle gader, hvor hvert et nyt gadehjørne afslører endnu en postkortkøn lille bygning, og til de hyggelige pauser på byens traditionelle cafeer, hvor Lissabons indbyggere får sig en hurtig espresso.

Monday, March 05, 2007

Mit nyeste projekt:
Kvinder cykler for fred og forståelse i Mellemøsten

Fra den 5. til den 22. april cykler jeg med 300 andre kvinder gennem dele af Syrien, Jordan, Libanon og Palæstina arrangeret af organisationen Follow the Women.