Wednesday, May 25, 2005

Vietnamesisk vietnamveteran

Reality tjek!
Tilbage fra Florida tog jeg forbi vietnamesiske 'Hollywood nails' for at få ordnet de obligatoriske amerikanske kunstige negle. Her fik jeg en brat opvågning fra Floridas utopi, da jeg faldt i snak med en sydvietnamesisk vietnamveteran, der havde tilbragt 6 år i arbejdslejr efter amerikanernes tilbagetrækning i 1975. Han fortalte om forholdene i lejren, vennernes selvmord, kommunisternes hjernevask der gjorde almindelige mennesker til bødler og om hans flugt der endelig lykkedes efter 6 års overlevelse, sult og sygdom. Jordens uretfærdige fordeling af muligheder og behandling af medmennesker stod pludseligt skarpt optegnet i kontrast til Floridas overflod og kødmarkede af smart ungdom, da jeg sad overfor dette blidt smilende menneske, der var fuld af taknemmelighed over hans overlevelsesheld og nye liv i Amerika. Der var ingen bitterhed eller agressivitet i hans fortælling, kun en smule ærgrelse over at hans elskede hjemland stadig ikke har fået sin frihed, men må leve under kommunismens jerngreb, der også forhindrer ham i at besøge Vietnam 30 år efter krigens afslutning.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home