Saturday, April 30, 2005

Pittsfield party police

De sidste par dage har jeg slet ikke været hjemme. Tog afsted torsdag morgen og vendte hjem igen lørdag middag. Jill og John fra American house var ikke overraskede: "you are all over!". Torsdag aften blev yoga som sædvanligt efterfulgt øl på pub'EN med den russiske mafie. Efter sidste skænk forsatte festen på "disco André" indtil tidlig morgen, hvor Pittsfield police kom forbi i gaden og mente at vi forstyrede naboernes nattesøvn. Vi var allesammen overraskede over at det var blevet så sent og at politiet pludseligt dukkede op. Vi var ikke specielt fulde og politiet fangede da også hurtigt at vi nok skulle opføre os pænt og skrue ned.

Det var hårdt at overleve næste arbejdsdag. Jeg formåede at skjule tømmermændene og blev helt frisk. Så jeg fortsatte lystigt videre i træningscentret efter arbejde hvor jeg mødtes med Michelle, der inviterede på pizza hjemme i hendes nye hus "out in nowhere". Kæresten var også hjemme og han trak en god fransk flaske op, tændte stearinlys over hele lejligheden og varmede op i deres "hottub". Vi snakkede, drak kolde øl i det varme bad og havde en fed aften! Det blev sent og antallet af tomme grønne tillod ikke kørsel, så jeg overnattede og fik et lift hjem lørdag middag, så jeg lige kunne nå at komme med til dagens korprøve. Imorgen synger jeg nemlig Michael Haydns Requiem sammen med Bershire concert choir. Ja, jeg keder mig ikke i Pittsfield! :o)

0 Comments:

Post a Comment

<< Home