ægteskabssnak

Som sædvanlig gik torsdag aften med hyggesnak på Patricks pub i selvskab med Justina, kæresten Ryan og et par russiske "mafia'er". Vi kom til at diskuttere ægteskab. I USA er normen at man giftes efter at have kendt hinanden i en vis tidsperiode, tilsyneladende samfundsbestemt af hvornår familie og bekendte begynder at stille for mange spørgsmål til fremtidsplaner. Jeg bedyrede højt og flot at jeg ikke ser nogen grund til ægteskab med mindre der er børn på vej, fordi det igrunden er tilfældigt hvem man "ender" sammen med. Den kommentar faldt ikke i god jord hos de kvindelige prinsessedrømme, mens fyrene alle ville til Danmark. Kan jo også være jeg ændrer mening engang - men det er bare pudsigt at iagtage hvor forskellige meget grundlæggende holdninger samfundsnormer planter i os.

Der kan dog være andre grunde til ægteskab uden børn - arrangerede ægteskaber foreksempel. En russisk pige kom forbi og inviterede hele selvskabet til Cognac i hendes lejlighed. Alex og jeg takkede ja og vi havde en lang snak. Ikke om prinsessedrømme, men om at klare sig i et fremmed land. Hun kom til USA ved at gifte sig med en 50 årig kunstner. De havde aldrig noget forhold og siden har hun haft lidt for mange tilfældige bekendtskaber. Et af dem endte i et jalousi-drama der har resulteret i at imigrationsmyndighederne fik hendes sag for øre, så hun nu kæmper for at få lov til at blive. Det er jo ulovligt at gifte sig ind i landet på den måde, men når man står overhover hende, forstår man også hvor hårdt hun har kæmpet og at det var de betingelser der fulgte med hendes muligheder, så jeg håber hun vinder sagen.

Nå, nok om det! Denne weekend går turen til Boston hvor jeg skal på endnu en meditationsweekend. Mandag er holiday og dagen for afholdelse af Boston Marathon, så Camilla og jeg skal ud at heppe, forhåbentligt i høj solskin!