Dagligdag i Tehran
Der er ikke meget nyt at berette fra Tehran disse dage. Jeg lever et stille og roligt liv med uni, venner og lidt motion indimellem. Atomprogram eller Hizbollah-konflikten fylder ikke meget, dog dukker Hizbollah-lederen hver dag op på stadig flere plakater rundt omkring i Tehran og på universitet, sammen med påskriften: "Israel skal udryddes fra jordens overflade". I fredags var jeg til en hyggelig lille sammenkomst, hvor en gruppe iranere ugentligt øver deres engelske mundtlige sprogfærdigheder. Jeg spurgte dem, om sagen med Muhammad-tegningerne, blandt iranerne privat, også havde udviklet sig til en diskussion omkring ytringsfrihed. Det lod ikke til at de forstod spørgsmålet eller sammenhængen.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home